Vi tror ofte, at vi kan vente med at købe noget, til vi står og har brug for det. Det er ikke en helt dårlig filosofi: det kan i hvert fald afholde os fra, at købe en masse ting, som vi aldrig får brugt. Problemet er imidlertid, at der er nogle ting, som det er ekstremt frustrerende ikke at have når vi står og skal bruge dem. Hvis du kun tillader dig selv at købe noget, når du står og er frustreret over ikke at eje det, så vil du altså møde mange frustrationer i løbet af dit liv. Det kan godt betale sig at tænke lidt fremad nogle gange, så du på den måde kan undgå en frustrerende situation.
Der er også situationer som ikke bliver direkte frustrerende af, ikke at have den rette ting liggende, men som bare ender med at koste dig unødigt med tid eller penge. Hvis dit toilet eksempelvis stopper til, og du ikke ejer en svupper, så er det ikke nødvendigvis frustrerende: der er jo stadig løsninger på problemet. Du kan bare ringe til en blikkenslager og få ham til at ordne problemet. Det tager lidt længere tid, og koster betydeligt flere penge, men problemet bliver da løst. Her kan det altså igen godt betale sig, at tænke lidt frem i tiden, og investere i en mere permanent løsning der kan spare dig tid og penge på sigt.
Der er mange forskellige typer værktøj og lignende, som det godt kan betale sig at have liggende, så man er klar når behovet opstår. Her vil jeg dog fokusere på de 3 typer handsker, som bør være at finde i hvert dansk hjem. Hvis du har disse tre slags handsker liggende, så vil der være mange opgaver, som du hurtigt og problemfrit selv kan håndtere, når behovet opstår.
Den første type handsker er ganske almindelige engangshandsker. Vinylhandsker kan være okay, men jeg vil generelt anbefale at du har enten latex-handsker (hvis du ikke er allergisk) eller nitrilhandsker liggende – de er nemlig mere holdbare, og egner sig til flere opgaver, end vinylhandsker gør.
Den anden type handske er et par gode arbejdshandsker. Der er mange forskellige typer arbejde i hjemmet, der kan nyde godt af, at du har nogle handsker der kan beskytte dine hænder. Det er praktisk når du arbejder ude i haven, arbejder med træværk eller alt muligt andet.
Den sidste type handske, som du bør sørge for at have, er en god vinterhandske. Her skal du absolut ikke vælge luffer: de kan være fint varme, men det er altså upraktisk ikke at have alle dine fingre til rådighed, hvis der skal laves noget arbejde ude i kulden. Gå i stedet efter at få et par gode varme handsker, der samtidig er slidstærke, så kulden aldrig bliver en undskyldning for ikke at få tingene gjort.