Hvis du er interesseret i at udvide din garderobe, med noget af alt det lækre tøj de geniale franske designere løbende kommer med, så er der en række ting det er vigtigt, at du er klar over. I denne artikel præsenterer vi fem tips til at udvide din forståelse for den franske stil, og hvordan du kommer i gang med at klæde dig på i eksklusivt og luksuriøst tøj.
Tip nummer 1: En vigtig faktor når du begynder at kigge på tøj fra franske designere, så skal du sørge for at vide hvilke designere der har lavet tøj, der generelt er populært i Danmark. Det er ikke fordi du ikke må bevæge dig udenfor det generelt accepterede: men fordi disse er dine første skridt ud i den mere eksklusive mode, så er det bedre at starte på den sikre side. Når du har spillet efter reglerne i et stykke tid, så kan du begynde at bryde dem på bevidst vis.
Tip nummer 2: En anden vigtig ting at overveje i forhold til fransk mode er, hvor du vælger at købe dit tøj. Franske designere som Balmain, der har gjort sig positivt bemærkede i Danmark, er nemme at finde i danske butikker. En nem måde at følge både tip nummer 1, og tip nummer 2, på er derfor, at kigge efter franske mærker hos danske forhandlere. Når du er blevet mere erfaren med den franske mode kan du begynde at søge imod Frankrig: der er en række franske tøjbutikker der tilbyder at sende tøj til Danmark. Bedst er det selvfølgeligt, hvis du selv tager til Frankrig, og kan se og prøve tøjet før du køber.
Tip nummer 3: Du behøver ikke at omlægge hele din personlige stil. Den franske mode er noget ganske særligt, og den kan være udfordrende at kombinere med tøj fra andre designere. Det betyder dog ikke, at du skal give helt op. Du kan eksempelvis sagtens kombinere et Pierre Balmain jakkesæt med en skjorte fra Tiger of Sweden. På den måde kan du bruge din eksisterende garderobe, og samtidig lægge et personligt og kulturelt præg på den importerede stil.
Tip nummer 4: I stedet for at opveje de kulturelle forskelle, så kig indad. Den franske og den danske tilgang til mode er meget forskellige, og det kan være utroligt svært at finde den gyldne middelvej. Det er der dog heller ikke noget grund til at gøre: der er ikke nogen lov der kræver, at du klæder dig fuldstændigt efter en enkelt kultur. Din påklædning bør i stedet være en afspejling af dig selv og dine personlige værdier.
Tip nummer 5: Har du nogensinde overvejet at bryde de sociale forventninger med vilje? Det skræmmende ved at bryde med kulturen er ofte, at vi ikke ved hvad konsekvenserne er. Hvis du aktivt går ud og bryder med de kulturelle normer, ved eksempelvis at klæde dig i ekstravagant fransk mode fra top til tå, så vil du opleve hvad der sker. De reelle konsekvenser er ofte langt mindre, end det vi går og forestiller os: så ved at træde over linjen med vilje, sætter vi os selv fri til at udtrykke os mere frit.