Lyt til Din Bil eller Lev med Konsekvenserne

Vi er mange mennesker, der holder rigtigt meget af vores biler. Det er dog ikke alle, der ved hvordan man tager sig ordentligt af dem. Det samme ser vi desværre med kæledyr, og det er på sin vis værre. Det sårer dog stadig mit hjerte, når jeg ser folk køre rundt i en bil som jeg ved betyder meget for dem, og de så ikke gør deres bedste for at passe godt på den.

En af de vigtigste ting du skal gøre som bilejer er, at lytte til din bil. Her mener jeg selvfølgelig ikke, at du skal have samtaler med din bil: jeg ved godt, at de ikke kan tale. Men de siger stadig lyde. Og de lyde en bil siger, er ofte stærke indikatorer for, hvilken stand bilen er i. Det kræver ikke engang, at man er uddannet mekaniker eller noget som helst, at høre hvis noget er galt med en bil. Så længe du har kørt i bilen mens den har været i god stand, vil du hurtigt kunne spotte, hvis bilen siger en lyd der er ved siden af. Det er et klart tegn på, at noget ikke er som det skal være, og at du bør finde ud af hvad problemet er. Desværre ser jeg alt for ofte, at folk ignorerer den underlige lyd. Det er en todelt problemstilling: det starter med, at de ikke ved hvad problemet er, og hvad de skal gøre ved det. Derfor er det ”nemmere” bare at ignorere det, og fortsætte med at køre. Derefter kommer rationaliseringen: fordi de godt ved, at de ikke kender særligt meget til biler, så kan de nemt digte en historie for sig selv om, at ”biler nok bare siger sådan med tiden”. Inderst inde ved de godt, at det nok ikke er helt sandt: men igen, det er nemmere bare at lukke øjnene (og ørerne) for problemet, og køre videre.

Jeg ved at det er sandt, for det er præcist sådan jeg selv reagerede. Jeg blev ved med at køre rundt i en bil der hostede og spruttede, og jeg fik aldrig nogen til at kigge på den. Det var først da den brød helt og aldeles sammen, at jeg blev tvunget til det. Og her var det selvfølgeligt for sent: bilen var så meget i stykker, at det ikke kunne betale sig at reparere den. Hvis jeg havde henvendt mig til en mekaniker så snart de underlige lyde stoppede, så kunne de garanteret have løst problemet for et par hundrede kroner. Men nu stod jeg uden bil.

Så jeg købte mig en ny Kia 2019, og besluttede mig denne gang for at lytte ordentligt til min bil. Jeg begyndte at se min bil som noget, jeg var ansvarlig for, og tog dette ansvar alvorligt. Enhver lyd førte til, at jeg lavede noget research, og fandt ud af hvad der lå til grund for det. Jeg begyndte at køre med Hydrive, fordi jeg kunne mærke og høre en forskel i min bil, når jeg gjorde det. Alt i alt blev jeg bare en mere ansvarlig bilist, og det betyder at jeg vil have denne bil i rigtigt mange år fremover.