Man kan let fristes til at tro, at der ikke sker særligt meget innovation når det kommer til biler. Vi har selvfølgeligt alle sammen hørt om den store bølge med at producere elektriske biler, og der sker da også en hel del når det kommer til at øge brændstofeffektiviteten og generelt optimere på de miljømæssige faktorer. Men selve konstruktionen af bilen virker det til, at producenterne fik på plads for mange år siden. Alle moderne biler ligner stort set hinanden: det virker som om man har fundet det perfekte bil-design, og så bare lægger nogle kosmetiske ændringer ovenpå.
Men er det så fordi bilproducenterne er blevet dovne, eller er der bare ikke mere innovation at komme efter? Man kunne selvfølgeligt godt forestille sig at der bare ikke er penge nok i at lave innovation nu. De store spillere på markedet sælger jo fint de her biler, der i bund og grund har samme design som for 10 år siden. Hvorfor ændre på noget der allerede sælger?
Selv hvis de prøvede, ville der så overhovedet være nogle innovative opdagelser at finde? Moderne biler dækker jo de fleste menneskers behov ganske godt. Det kan være dyrt at bevæge sig ud i den kreative øvelse det er, at finde på noget nyt og udforske det ukendte. Så det er måske slet ikke så underligt, at ingen har bevæget sig derud.
Men måske det bare er fordi vi ikke rigtigt hører om det. Jeg blev eksempelvis utroligt overrasket da jeg så, hvad Ford har gjort med bagagerummet på den ny ford puma. Det var første gang i årevis at jeg så noget innovation der var så tydeligt og banebrydende, at det var helt umuligt at overse. Det er i sig selv et bevis for mig for, at Ford ikke har opgivet kampen om at udforske hvordan designet på en bil kan blive endnu bedre. Innovationen er ikke gået i stå: den sker bare en smule langsommere, og introduceres løbende.
Så hvad er det, der er så nyskabende ved bagagerummet i Ford Puma? De har formået at tilføje 80 liters ekstra bagagerumsplads. Og de har de formået at gøre i en helt almindelig crossover SUV. Bilen ser endda helt almindelig ud, og ingen kan se på overfladen, at den praktisk talt er en lille varevogn.
De ekstra 80 liter findes i en boks, der er under ”gulvet” i bagagerummet. Den er altså normalt skjult, så du til hverdag blot kan bruge det almindelige bagagerum. Men når behovet melder sig, så lufter du bare gulvpladen, og så er der med et trylleslag plads til 80 liter mere.
Det er rigtigt smart, og jeg ser det som et rigtigt godt tegn på, at der begynder at ske noget med innovationen af biler. Forhåbentligt er biler om 10 år betydeligt anderledes (og bedre!) end dem vi har i dag. Man kan i hvert fald håbe.