Den alternative livsstil som digital nomade

For de fleste danskere er der ikke den store variation i livsstil gennem årene fra man er voksen til man er pensioneret. Selv efter det og i tiden før, man bliver voksen, er livsstilen typisk ikke specielt anderledes. De fleste er slet ikke klar over, hvor meget anderledes livet kan være, udover at det ville være surt ikke at have råd til mad, at være nødt til at bruge alle ens penge på de livsnødvendige ting, eller at være nødt til at leve med ens forældre det meste af ens liv. Der er mange andre måder at leve sit liv på, og vi vil her ser på en af de nyere, som både unge og midaldrende i stigende grad starter på. Livet som digital nomade byder på mange nye oplevelser og en konstant udvidelse af ens horisonter.

Ikke nok med at livet som digital nomade er meget anderledes end det tradionelle 8 til 16 job, der er også stor variation i livsstil blandt dem, der vælger at leve på den her måde. Nogle render rundt i billige t-shirts og lever for et par tusinde kroner om måneden, mens andre går rundt i tøj fra Hugo Boss og bruger lige så mange penge som den gennemsnitlige dansker. Forskellen på de to er, at den første kan spare penge sammen eller arbejde mindre og dermed bruge mere tid på rent faktisk at leve sit liv, mens den anden går mere op i sit udseende og image end sin fritid. Der er selvfølgelig også dem, der har råd til at leve i luksus samtidig med de ikke arbejder ret meget, men de er nok bedre betegnede som arbejdende pensionister end digitale nomader.

Udover en anden fordeling i arbejdstimerne er der andre ting, man bliver nødt til at forholde sig til, når man starter som digital nomade. Den ting, de fleste har svært ved, er at tage sig sammen til at arbejde. Det er lidt ligesom når man som barn skulle lave lektier eller som studerende skulle læse op på noget, idet der ikke er nogen til at puste en i nakken samtidig med, at der ofte er lang tid mellem arbejdet bliver stillet til deadlinen, så det er kun alt for nemt at udsætte det til sidste øjeblik. Den stress det medfører kan ødelægge den ellers perfekte livsstil, så det er med at finde de ting, der kan motivere en til at arbejde rutinemæssigt.

Nogle digitale nomader besøger coworking spaces eller caféer for bedre at kunne koncentrere sig om arbejdet. Det giver desuden en følelse af fællesskab, når det er stedet, der bliver besøgt at mange andre digitale nomader, der har valgt samme livsstil. Der kan være mange gode råd at hente i at snakke med andre, der er i samme situation, og så er det generelt bare rart at møde andre, der tænker ligesom en.