Da jeg startede på en ny skole var jeg overrasket over, hvor godt jeg blev taget imod. Jeg synes altid man hører om hvor hårdt det er at skulle starte på en ny skole, og hvor svært det kan være at danne sig venskaber. Måske var det fordi jeg startede på en skole lidt ude på landet, frem for inde i en af de store byer? Hvad end det var, så var folk i hvert fald ufatteligt imødekommende. Jeg følte allerede at jeg havde flere venner på min første skoledag, end jeg havde haft efter 7 år på den gamle skole.
Folk virkede også reelt nysgerrige omkring hvem jeg var, og hvad jeg stod for. Jeg kunne mærke ærligheden i deres øjne, og det fik mig til også at være helt åben. Jeg havde haft en tendens til at tage en form for maske på overfor andre mennesker før dette. Jeg forsøgte at svare ”rigtigt” – altså give dem det svar, som jeg forestillede mig, at de gerne ville høre. Men her kunne jeg tale fra hjertet. Det var selvfølgeligt ikke altid at de andre var enige med mig, men de respekterede min holdning, og vi kunne have interessante diskussioner.
En af de diskussioner som jeg finder sjovest at tænke tilbage på, var en jeg havde med to af mine nye venner: Thomas og Michael. Vi var taget hjem til Thomas for at spille Xbox. Jeg var ikke særligt erfaren med videospil, men de forsikrede mig om, at det ikke ville være et problem. Vi var dog knap nok gået i gang med at spille, før Michael lavede en kommentar om, at Thomas burde få sig en Playstation i stedet for: ”Man kan få meget federe spil til den!”
Pludseligt var der udbrudt en konsol-krig. Thomas pegede på ting hvor Xbox’en var overlegen, og Michael kunne hurtigt vende tingene rundt til Playstations fordel. Diskussionen blev så intens, at spillet aldrig blev startet. Til sidst kiggede de på mig, og spurgte hvad jeg syntes. Det var tydeligt at de havde brug for at få diskussionen afsluttet, og nu var det så åbenbart mig der skulle vælge en vinder? Mig, der jo knap nok vidste noget om de her maskiner!
Men så gik det op for mig, at jeg jo bare kunne være ærlig. Jeg forklarede dem, at de bedste spil hverken kunne køre på en Xbox eller på en Playstation. De bedste spil var dem, man spillede når man var på camping med badeland. Her var der nemlig spil som fange-leg og gemmeleg, som involverer alle sanserne. Hvor man skal være hurtig på tæerne, eller kunne identificere et godt gemmested på ingen tid. Det var i badelandet man kunne svømme om kap, eller se hvem der kunne holde vejret i længst tid. Hver eneste af de spil var langt mere engagerende og sjove, end noget som helst man kan købe til en konsol.