Bliv klar til jul

Det er aldrig for tidligt at blive klar til jul. Når kalenderen skifter til december måned, er weekenderne ofte fyldt op med en masse arrangementer med venner, kolleger og familie, og det efterlader ikke meget tid til den hjemmelige hygge. Men der er flere ting du kan klare i forvejen, så du ikke behøver at føle stress og jag i den måned på året, hvor der også er mange andre ting at se til.

Sørg for at hjælpe dig selv, så du kan få mest muligt ud af årets hyggeligste måned. Det kan være at klare nogle indkøb i forvejen, starte julehyggen i november weekenderne eller noget helt tredje. Læs med her og få tre tips med på vejen.

 

Velsmagende julebag

Julen bringer uendelig mange lækre sager med sig – og det kan man lige så godt udnytte. Det er noget til enhver smag, så det er blot et spørgsmål om at finde sine favoritter, før man sætter i gang. Alle julens småkager kan sagtens bages i slutningen af november, hvis de blot opbevares korrekt. Så er du også sikker på at have noget i huset, hvis du får gæster.

Småkagerne opbevares bedst i en kagedåse, som slutter helt tæt. Og skulle låget ikke slutte helt tæt, kan man lægge bagepapir eller husholdningsfilm i mellem. Husk først at komme småkagerne i, når de er helt kolde, da de ellers mister sprødeden.

 

De mange julegaver

Butikkerne bugner med varer og kunderne strømmer til, for at få klaret alle gaveindkøbene. Tidligere var der ikke andre muligheder, end at købe gaverne i december måned, da perioden for at bytte varen ikke var særlig lang. Men dette er ikke længere tilfældet. Langt de fleste butikker har flere måneders bytteperiode – specielt når julen begynder at nærme sig. Derfor kan du sagtens starte tidligt med at købe gaver, så du ikke står 14 dage inden jul uden et eneste gavekøb og skal ud med spidse albuer, for at finde noget på ønskesedler, der ikke er udsolgt.

 

Pyntning af hjemmet

Sidst, men ikke mindst, er der julepyntningen af hjemmet. Og her er der igen mulighed for at gøre det på helt din egen måde og efter din egen stil. Nogle synes at papir sprællemænd er fantastiske og andre vil kun have helt bestemte farver og materialer, men det er heldigvis helt op til dig. Du kan præge alt, hvad du laver ­– selv juledekorationer kan se ud, som du synes de skal. Juledekorationer kan både købes eller laves selv, men sørg for at vælge nogle af de stueplanter, som kan holde dekorationen frisk og grøn helt indtil nedtællingen den 24. december.