Endelig Giver det Mening at Rive Det Grimme Skur Ned

De fleste haveejere har en eller anden form for skur, ude i deres have. Det hører sig ligesom bare til: når man har en have, så har man også en masse udstyr der skal bruges til at vedligeholde haven. Den slags udstyr skal man selvfølgeligt opbevare et eller andet sted. I princippet kunne man slæbe udstyret ind i huset, men det er ikke særligt praktisk. Haveudstyr har det jo med at blive meget beskidt: fyldt med jord og andet, som man absolut ikke har lyst til at slæbe ind i sit fine og rene hjem. Et skur er derfor helt og aldeles oplagt: det holder de beskidte have-ting ude i haven, og gør dem samtidig lette at komme til, når man har brug for dem.

Problemet er imidlertid, at mange skurer har det med at blive virkeligt grimme med tiden. Et skur er nemlig sjældent en særlig stor prioritet: det er bare en praktisk løsning på et praktisk problem. Det betyder desværre, at mange skurer er blevet bygget meget hurtigt og meget billigt. Specielt før i tiden var det meget normalt, at et skur blev bygget af noget billigt træ, som man havde til overs fra et andet projekt. Er man heldig, så er ens skur blevet bygget af trykimprægneret træ, og har fået et par lag træbeskyttelse. Men under alle omstændigheder, så vil sådan et skur af træ på et eller andet tidspunkt begynde at falde fra hinanden. Skuret står jo ude hele året: det er udsat for den intense sommersol, den våde efterårsregn og de kolde vintermåneder. Der er blæsevejr og vilde dyr, som konstant flår i skuret. Uanset hvor godt træet er behandlet, så er det altså kun et spørgsmål om tid, før det må give efter.

Det er også grunden til, at rigtigt mange haver har et grimt skur stående et sted. Skuret opfylder stadig sin praktiske funktion, da det ikke er faldet helt sammen endnu. Det gør altså, at mange ikke får revet skuret ned: det fungerer jo nogenlunde stadigvæk, og hvor skulle man gøre af alle haveredskaberne, hvis man fjernede skuret? Så skuret får lov at blive stående, ind til det giver helt op.

Men hvorfor ikke løse problemet tidligere? Det er jo kun et spørgsmål om tid, før dine redskaber skal flyttes alligevel. Enten gør du det med en plan om, at flytte det over i et nyt Redskabsskur, og ellers bliver du tvunget til at flytte dem indenfor i dit hjem, når det gamle skur pludseligt ikke holder tæt længere.

Det bedste af det hele er, at moderne redskabsskurer meget ofte er vedligeholdelsesfri! Det betyder at det nye redskabsskur vil blive ved med at holde sig pænt, og ikke kræver at du løbende vedligeholder det, for at kunne passe godt på tingene til haven.